Spottet med model i London

Dronning Anne-Maries barnebarn set hånd i hånd med 12 år ældre britisk skønhed

Udgivet Opdateret

Noget kunne tyde på, at der er amoriner i luften mellem dronning Anne-Maries 24-årige barnebarn, prins Konstantin-Alexio, og den 12 år ældre britiske model og influencer Poppy Delevingne.

I hvert fald blev parret fredag spottet storsmilende og hånd i hånd i den vestlige del af London. 

Det skriver Hello Magazine.

Søn af kronprins Pavlos

Konstantin-Alexio er den næstældste af kronprins Pavlos' og kronprinsesse Marie-Chantals i alt fire børn.

Og gudbarn til britiske kronprins William.

Studerer kunst i USA

Konstantin-Alexio er opvokset i London-bydelen Chelsea men bor i dag i Washington, USA, hvor han studerer kunst på Georgetown University.

Poppy Delevingne er storesøster til den nok så kendte supermodel Cara Delevingne.

Hun blev i 2014 gift med den tidligere model James Cook, men parret er ikke længere sammen.

De er dog ifølge Mail Online endnu ikke officielt blevet skilt, skriver Hello Magazine. 

Prins Konstantin-Alexio og Poppy Delevingne ses her hånd i hånd i det vestlige London fredag.
Prins Konstantin-Alexio og Poppy Delevingne ses her hånd i hånd i det vestlige London fredag.
Powered by Labrador CMS