Kate kom med Dianas favorit
Prinsessen af Wales stråler til statsbanket på Windsor Castle
Til ære for Nigerias præsident Bola Tinubu og hans hustru, der i øjeblikket er på officielt besøg i Storbritannien, var der onsdag aften arrangeret statsbanket på Windsor Castle.
Her viste prinsesse Kate sig for første gang i år med tiara.
En ganske særlig en af slagsen endda.
Hun havde nemlig valgt den såkaldte 'Lover's Knot' diamant- og perletiara, der var hendes afdøde svigermor prinsesse Dianas favorit, skriver Marie Claire.
Det er en tiara, der ifølge mediet blev lavet til dronning Mary i 1914 af smykker, der allerede var i den kongelige families eje.
Dronning Elizabeth brugte den
Blandt andet dronning Elizabeth brugte den flere gange inden hun forærede den til prinsesse Diana i bryllupsgave i 1981.
Maria Claire skriver også, at prinsesse Kate denne aften var iklædt en ny kjole af designeren Andrew Gn.
I en særlig grøn farve til ære for det nigerianske flag.