Spis som en kongelig: Disse 19 ingredienser gør forskellen

Mince pies er en helt særlig spise.

Offentliggjort Sidst opdateret

De kongelige kokke har i den royale blog for det britiske kongehus afsløret en ellers godt gemt hemmelighed. Ingredienslisten på de helt særlige såkaldte “mince pies”, som er en fast tradition i ikke bare England, men i særdeleshed i det britiske kongehus.

Kokkene forklarer blandt andet, hvordan det hele løber rundt i det kongelige køkken. Kathryn Cuthbertson er ansat som den royale dessertbager, og hun har især et enkelt tip til pie-interesserede hjemmekokke. “Giv dig selv masser af tid”, siger hun, og den ansvarlige chef Victoria Scupham giver hende ret.

Til sammen har de 17 års erfaring, så de ved, hvad det drejer sig om i det kongelige køkken. Derfor ved de også, hvordan julen er en presset tid. For til hver enkelt af de royale fester, der bliver holdt mange af i julen, skal de sammen lave mere end 1200 af de små “pies”.

– Det er sandsynligt tusindvis hver, men så længe, vi er organiserede, kan det sagtens lade sig gøre, siger Kathryn med et grin ifølge den royale blog.

Om det hjælper dig derhjemme at være organiseret, skal vi ikke blande os i, men her er i hvert fald opskriften på de royale mince pies:

Til fyldet:
Skallen og lidt saft af en usprøjtet citron
Skallen og lidt saft af en usprøjtet appelsin
2 spiseskefulde brandy
1 spiseskefuld portvin
1 spiseskefuld rom
1 spiseskefuld sherry
120 g suet (særligt fedt fra oksekød)
160 g gyldne sultana-rosiner
100 g almindelige rosiner
100 g blandet skræl
100 g solbær eller lignende
1/2 tsk jordnødder
1/2 tsk kanel
1/2 tsk knuste nelliker
160 g rødbrune æbler, skrællet og revet

500 g sødt wienerbrødsdej
Æg til at pensle lågene
Granuleret sukker til toppen af tærterne
Pulveriseret sukker til at drysse på.

Desuden skal du bruge en 12 hullers non-stick bageform.

Fremgangsmåden:

1. Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål og rør. Derefter tilsættes alt det flydende og revet æble. Det skal stå i køleskabet i et stort henkogningsglas i en uge, før det er klar.

2. Når fyldet er klar, forvarm da ovnen til 190 grader.

3. Rul wienerbrødsdejen ud til 2 til 3 millimeter tykt lag, læg på en bakke og lad det hvile i køleskabet. Når det har hvilet, skal du klippe toppe og bunde til dine “pies” ved hjælp af rillede eller glatte udskærere (vælg en størrelse, der passer til din form). Placer kagebundene i formen og stik dem med en lille gaffel for at forhindre, at kagerne vokser for meget under bagningen.

4. Placer en teskefuld af det hjemmelavede fyld i bund-dejen og pensl kanten med æg, så lågene kan klistre fast. Sæt dine “pies” i køleskabet i en halv time, og når de har stået der, så læg lågene på dem alle og pensl med æg. Det er vigtigt, du prikker et lille hul i toppen, så dampen kan undslippe. Strø med det granulerede sukker.

5. Placer bagepladen på den midterste ribbe i den forvarmede ovn og bag tærterne i cirka 15 minutter, eller indtil låget bliver gyldent, og fyldet begynder at småkoge. Lad tærterne afkøle, inden du tager dem ud af formen.

6. Stænk pulversukker på og server straks.

Powered by Labrador CMS