Tog purunge prinsesser med på Epstein-besøg
Prinsesse Beatrice var dengang 20 år og prinsesse Eugenie bare 19
Mange chokerende oplysninger er kommet frem i lyset, efter det amerikanske justitsministerium for nylig frigav nye dokumenter fra Epstein-sagen.
Blandt andet, at Sarah Ferguson, nu tidligere 'hertuginden af York', besøgte den dømte seksualforbryder kort efter han i 2009 var blevet løsladt fra fængslet.
Og, at hun havde hun sine døtre, dengang 20-årige prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie på 19 år, med på besøget.
Det skriver Daily Mail.
Fergie og de to piger
Ifølge det britiske medie indeholder Epstein-dokumenterne en mail fra Jeffrey Epstein til samarbejdspartneren Ghislaine Maxwell, hvor han bekræfter besøget.
- Fergie og de to piger kom i går, lyder det i mailen.
Bekræftet af hende
Og det britiske medie afslører også, at en mail Sarah Ferguson forud for besøget sendte til Epstein beviser, at "de to piger" han nævner, var de to prinsesser.
- Hvor skal vi komme hen. Det bliver mig, Beatrice og Eugenie. Skal vi spise frokost, skrev Sarah Ferguson til ham
Besøget skulle angiveligt have fundet sted i nu afdøde Jeffrey Epsteins villa i Palm Beach, Florida.