Skuespiller død: Nu bliver hun sagsøgt

En husejer kræver en kæmpe erstatning i kølvandet på vanvidsulykken

Udgivet Opdateret

Afdøde Anne Heche bliver nu sagsøgt af ejeren af det hus i Los Angeles, som hun kørte ind i

Husejeren kræver nemlig mindst to millioner dollars i erstatning i kølvandet på dødsulykken. 

Det skriver People, der er kommet i besiddelse af retsdokumenter, der bekræfter søgsmålet.

I dokumenterne står der, at kvinden ved navn Lynne Mishele og hendes kæledyr "næsten mistede livet". 

Kvinden påstår, at hun er blevet "komplet traumatiseret", at hun ikke har et sted at bo, og at hun fik ødelagt personlige ejendele i branden, der opstod som følge af eksplosionen.

Påvirket af stoffer

I forbindelse med søgsmålet påpeger husejeren blandt andet, at skuespilleren var påvirket af kokain og smertestillende medicin, da ulykken fandt sted. 

Anne Heche lå hjernedød i en respirator i over en uge efter ulykken. 

Det vides ikke, hvordan Heche's 20-årige søn, der er administrator af hendes bo, forholder sig til erstatningskravet. 

Da Anne Heche bragede ind i kvindens hus, eksploderede køretøjet og brød ud i lys lue.
Da Anne Heche bragede ind i kvindens hus, eksploderede køretøjet og brød ud i lys lue.
Powered by Labrador CMS