Sidste hammerslag

Jesper Bruun Rasmussen og datteren Alexa forlader auktionshuset Bruun Rasmussen

Udgivet Opdateret

En epoke er slut.

Den 6. marts er sidste gang auktionarius Jesper Bruun Rasmussen og datteren Alexa svinger hammeren i det auktionshus de lægger navn til.

Og den 10. marts bliver der holdt en afskedsreception for de to, så alle der har lyst kan sige ordentligt farvel til parret, der via tv-programmerne "Auktionshuset" blev landskendte.

Firmaet solgt 

Far og datters farvel kommer ikke som den helt store overraskelse, efter at de sidste år solgte firmaet til den internationale koncern, Bonhams.

Deres afsked markerer, at overdragelsen af firmaet til de nye ejere er tilendebragt, og at de ansatte befinder sig godt i den nye dagligdag.

Jesper Bruun Rasmussen har været i auktionshuset i mere end 60 år, mens Alexa har status som Danmarks 

eneste kvindelige auktionarius.

Skønne børnebørn

- Jeg har tre skønne børnebørn og vil glæde mig til at gå på museum, se og nyde kunsten uden at skulle svinge hammeren, siger Jesper Bruun Rasmussen.

- Firmaets og de ansattes fremtid er sikret, så det er nu, jeg vil rette mit fokus på andre ting, siger Alexa Bruun Rasmussen om at forlade familiefirmaet. 

Jesper Bruun Rasmussen og Alexa Bruun Rasmussen svinger hammeren for sidste gang den 6. marts.
Jesper Bruun Rasmussen og Alexa Bruun Rasmussen svinger hammeren for sidste gang den 6. marts.
Powered by Labrador CMS