Se videoen: Nettet går amok over Rihanna og Drake

En video af rapperen Drake og sangerinden Rihanna deles flittigt på de sociale medier.

Drake præsenterer Rihanna ved MTV Video Music Awards. Foto: LUCAS JACKSON/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Rygterne om et spirende kærlighedsforhold mellem stjernesangerinden Rihanna og den canadiske rapper Drake har længe svirret.

Efter søndagens MTV Video Music Awards sparkede parret igen gang i rygterne, og ved en koncert har “Hotline Bling”-sangeren endnu en gang gjort det klart, at han nyder at være sammen med sangerinden.

I hvert fald gav han Rihanna et kram og tilsyneladende også et kys på scenen til mange af de fremmødte fans store fornøjelse. Efterfølgende har flere brugere på de sociale medier delt billeder og videoer af de to, der står med armene om hinanden.

Video sætter gang i rygter

Stjernerne har på intet tidspunkt bekræftet, at de er et par, eller at de dater, men videoen har fået overbevist mange brugere på de sociale medier, der går amok med hyldestbeskeder til parret.

Videoen, der igen for alvor har sat gang i rygterne, er optaget ved en koncert i Miami og er en del af Drakes sommerturné. Her overraskede han sine fans, da Rihanna kom på scenen som gæst med nummeret “Bitch Better Have My Money”.

Sangerinden og rapperen har sammen udgivet numre som “Work”, “Too Good” og “Take Care”.

Søndag aften fortalte Drake i en tale ved MTV Video Music Awards, at den 28-årige sangerinde er en af han bedste venner.

– Hun er en, jeg har været forelsket i, siden jeg var 22 år gammel, sagde han desuden ifølge Mirror, hvilket fik Rihanna til at himle med øjnene med et smil på læben.

Se en af de delte videoer fra koncerten her:


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS