Sascha Dupont må undvære ægtefællen
’Hit med Sangen’-stjernens langdistanceforhold er stadig intakt
Sascha Dupont ankom sammen med ’Hit med Sangen’-herrerne Amin Jensen og Jens Krøyer, da ’Årets Optimister’ for nylig blev afviklet i København.
Musikeren havde også sin 12-årige søn Timothy med, og han er fulgt i sin mors musikalske fodspor.
Bor i Horsens
- Han er den vildeste trommeslager, sagde Sascha Dupont til Kendte.dk.
Til daglig bor hun i Horsens med sønnen, mens faren Bryan Connor arbejder som entreprenør i Colorado.
Derfor holder det
- Vores forhold er stadig et virkeligt langdistanceforhold, men måske faktum er skyld i, at ægteskabet stadig holder, mente den 51-årige pianist.
- Men det går godt. Han var på besøg i juletiden, og så tager vi derover i påskeferien. Timothy har besøgt ham de sidste par somre, og så får de noget far og søn-tid sammen. Det er også vigtigt, forklarede Sascha Dupont.
Måske en dag?
- Vi taler i telefon med ham to til tre gange om ugen, fortalte hun om kontakten.
- Men jeg synes faktisk ikke, at det er svært. Måske skal vi en dag bo sammen, måske, sagde hun.