Sådan oplevede dronning Margrethe sin fars død

Det var en sorgfuld periode, da dronningen i 1972 mistede sin far, men det betød også, at hun for alvor skulle være Danmarks regent.

Dronning Margrethe fortæller i et nyt interview, hvordan det var i dagene, hvor hendes far blev syg og døde. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Dronning Margrethe fortæller i et nyt interview, hvordan det var i dagene, hvor hendes far blev syg og døde. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Den 12. januar i 1972 blev en mindeværdig dag for dronning Margrethe. Ikke nok med at hun den dag tog afsked med sin far kong Frederik den niende, så indtog hun også pladsen som Danmarks regent.

I et interview med Alt for Damerne fortæller dronningen, hvordan hun oplevede den sidste tid med sin far.

Syg af lungebetændelse

I interviewet fortæller dronningen, at kong Frederik den niende var blevet dårlig med lungebetændelse nytårsnat, efter han havde afholdt nytårstalen i 1971.

Ligesom der også er tradition for nu, så var der også dengang både nytårskur om morgenen, samt nytårstaffel om aftenen den 1. januar. Her var dronningen nødt til at træde til, da hendes far var syg.

Da hun udbragte skål, havde hun allerede på fornemmelsen, at det nok var starten på mange fremtidige skål som landets regent.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Den antagelse fik hun ret i, for 14 dage senere død kong Frederik.

Afsked på hospitalet

Da kongen var blevet syg af lungebetændelse, var han blevet indlagt på Kommunehospitalet. Her var hans hjerte begyndt at svigte, og allerede der, beskriver dronning Margrethe, at familien var klar over, at kongen ikke havde lang tid tilbage.

Da han døde tog dronningen afsked med sin far på hospitalet. Derfra tog hun direkte til Amalienborg, hvor den vagthavende løjtnant fra livgarden, majoren og fanemanden førte fanerne fra fanegemakket i hendes fars og mors palæ til hendes eget.

Det var et synligt tegn på, at dronning Margrethe nu var landets regent.

Ramt af sorg

Netop den dag er mindeværdig for dronningen, der indså alvoren af, hvad netop de faner betød.

– Det var på mange måder et følelsesfuldt øjeblik. Jeg var ramt af sorg og havde netop taget afsked med min far, og en halv time efter modtog jeg livgardens faner og var meget bevidst om, at nu var det nu. Nu var det alvor. Nu gjaldt det, siger hun i interviewet.

Det er dronningen relation til flaget Dannebrog, der er omdrejningspunkt for interviewet, der også giver indblik i, at hun ikke er opvokset med flag i kagen til fødselsdag, da de anser Dannebrog for at være et alvorligt flag, der bruges i alvorlige situationer.

Powered by Labrador CMS