'The Crown'-skuespiller er død
Hun vil blive savnet
Den britiske skuespillerinde Jane Lapotaire er gået bort.
Hun er blandt andet kendt for sin prisvindende præstation som Édith Piaf, og for sin medvirken i serier som 'Downton Abbey' og 'The Crown'.
Jane Lapotaire blev 81 år.
Det skriver Hollywood Reporter.
Lapotaire modtog både Tony- og Olivier-priser for sin rolle som den tragiske franske sangerinde Édith Piaf.
Hun tilbragte seks måneder med at lære at synge for at spille Piaf, hvilket førte til hendes Olivier-sejr i 1979 og en Tony-pris i 1981.
Lapotaires karriere omfattede også roller i film som 'Antony and Cleopatra' og 'Surviving Picasso'.
Hjerneblødning
Efter at have lidt en hjerneblødning i 2000 vendte Lapotaire tilbage til skuespillet i 2004 og optrådte i flere bemærkelsesværdige produktioner, herunder Netflix-serien The Crown.
Hun modtog sidste år titlen 'Commander of the Order of the British Empire' (CBE) og deltog i investiturceremonien på Windsor Castle i februar.
Jane Laportaire efterlader sig sin søn, manuskriptforfatter og instruktør Rowan Joffé.