Så stort er det at få hende til Danmark
Taylor Swift er en megastjerne, der aldrig har optrådt i Danmark før.
Det er et af de allerstørste popnavne, Roskilde Festival har booket til Orange Scene, når Taylor Swift 1. juli 2020 endelig kommer til Danmark. Det fortæller radiovært på P7, og megafan af den amerikanske stjerne, Sandie Westh, til Kendte.dk.dk.
– Hvis man gerne vil skaffe et kæmpestort popnavn til Roskilde Festival, har man fået lov til at plukke fra øverste hylde, siger Sandie Westh.
Artiklen fortsætter under videoen
For et par år siden havde Sandie Westh og kollegaen Mikkel Bagger sat fire timer af til popstjernen, da der var P7 Mix Maraton om Taylor Swift, og Sandie glæder sig mildt sagt ret meget til næste sommer.
– Det er første gang, at jeg køber billet til Roskilde Festival i september, siger Sandie Westh.
Fanskaren er klar
Sandie Westh er heller ikke i tvivl om, at der kommer rigtig mange mennesker på Roskilde Festival i 2020, fordi Taylor Swift kommer.
Fans af Taylor Swift kalder sig selv for “Swifties,” og Sandie har hørt fra flere af dem, nu stjernen endelig gæster Danmark.
– De er allerede igang med at planlægge, siger Sandie Westh.
Løb rundt i ren jubel
Hun var selv på arbejde på DR, da en kollega nævnte, at Taylor Swift åbenbart kom til Danmark.
– Hun sagde det helt stille og roligt, og jeg smeltede sammen. Jeg tjekkede det på Gaffa, og så løb jeg rundt på redaktionen i fuld jubel og råbte. Jeg var helt oppe at ringe, siger Sandie Westh.
En ægte stjerne
Men hvorfor? Hvad er det, der gør Taylor Swift til noget så særligt?
– Hun skriver sit materiale selv, og hun er sygt musikalsk. Hun kommer seriøst for at underholde, siger Sandie Westh.
Mavesyre på sociale medier
Det er ingen hemmelighed, at det langt fra er alle nyheder fra, og om, Roskilde Festival, der skaber ubetinget jubel blandt festivalens fans.
Særligt højt virker kritikken til at lyde, når der bliver booket et stort navn til Roskilde Festival, der spiller noget andet end rock.
– Det er jo en folkesport at brokke sig over Roskilde Festivals bookinger, og der vil altid være nogen, der er pissesure, siger Sandie Westh.
Hun har selv læst mere end én kommentar på sociale medier fra mennesker, der mildt sagt ikke er imponerede over nyheden.
– Det er sådan med de store festivaler, at de er gået fra at være rene rockfestivaler til også at være poppede, siger Sandie Westh.
Det største
Taylor Swift er langt fra den første popstjerne, Roskilde Festival har annonceret, men Sandie Westh fortæller, at hun aldrig havde troet, at Taylor Swift ville blive et Roskilde-navn.
– Europa er ikke hendes primære marked. Hun har optrådt i flere store byer i Europa, men Danmark er et lille bitte land, og hun er en kæmpe artist. Så det skulle være Roskilde Festival, der kunne tiltrække hende, siger Sandie Westh.
Stjernen har faktisk selv, delvist, kommenteret på nyheden om, at hun endelig kommer til Danmark.
Det sker på Facebook, hvor stjernen fortæller lidt om baggrunden for den turné, hun tager på, der blandt ender tager hende forbi Danmark.
– Jeg vil fejre albummet og spille det live på en møde, der føles autentisk. Jeg vil optrøde steder, jeg ikke har været før og steder, jeg ikke har været i lang tid, skriver skriver Taylow Swift.
En sensation
Mens Sandie Westh og Taylor Swifts mange andre fans glæder sig, er der som sagt også flere personer, der ikke ser frem til den dag, stjernen optræder på Roskilde Festival.
Sandie Westh mener, at det er folk, der dømmer stjernen på forhånd, men hun anbefaler alle, der skal på Roskilde Festival, at de lægger vejen forbi Orange Scene, når Taylor Swift spiller.
– Medmindre du har tænkt dig at stå og være mavesur, siger Sandie Westh.
Det bliver der nemlig ikke plads til, når Taylor Swift endelig indtager Danmark.