Mary smutter uden Frederik

Dronningen tager på solotur til solskinsøen 

Offentliggjort

Mens Frederik ikke har noget plottet ind i den officielle kalender fredag, så forholder det sig anderledes med Mary.

Af kalenderen fremgår det nemlig, at hun smutter en tur til Bornholm.

Tilbud om gæstedialyse 

Her skal hun besøge Nyreforeningens Dialyseklinik i Svaneke, der er et tilbud om såkaldt "gæstedialyse" til nyresyge.  

Den er et supplement til Bornholms Hospitals dialysetilbud og er tænkt som et tilbud, der skal gøre det muligt for flere dialysepatienter at besøge øen.

Klinikken, der er den nyeste af i alt tre dialyseklinikker, Nyreforeningen står bag, åbnede sidste sommer.

Mary smutter fredag en tur til Bornholm, hvor hun i sin egenskab af at være protektor for Nyreforeningen skal besøge Nyreforeningens Dialyseklinik i Svaneke.

Protektor gennem 20 år

De to øvrige er placeret i henholdsvis i Sundhedshuset i Nordby på Fanø samt i forbindelse med Skallerup Seaside Resort i Nordjylland.  

Dronning Mary har været protektor for Nyreforeningen siden 2005.  

Powered by Labrador CMS