Så stor betydning fik det
Selvom Sissal skrabede bunden ved Eurovision, så er hun ikke sendt ud i kulden
Med en plads som nummer 23 blandt 26 deltagende lande ved den nyligt afviklede Eurovision-finale i Basel skulle man tro, at Sissal med det magre resultat var færdig som gårdsanger.
Men sådan er det langt fra gået.
- Det har været sindssygt fedt, og eksponeringen har givet mig rigtig meget på den musikalske og andre områder. Med andre ord, det har hjulpet sindssygt meget i forhold til karrieren, sagde den 30-årige færing til Kendte.dk ved sidste uges premiere på ’Smukkere’ i MovieHouse Hellerup.

Magert resultat
Det er tilsyneladende ikke helt normalt at få succes efter det magre resultat.
- Jeg har talt med andre, som i modsætning til mig har oplevet, at det bliver meget stille, når spotlyset slukker. Men det er ikke sket for mig, lød det tilfreds fra sangerinden, der til efteråret er klar med et nyt singleudspil.
Selvom hun ikke sad lige i skabet hos tv-seerne på aftenen med sit nummer 'Hallucination', så kan hun alligevel noget.
- Folk har set, hvad jeg kan, så det har været en god ting, fortsatte hun.