Så hårdt kan det være

81-årige Flemming 'Don Ø' Østergaard er sat på sit livs sværeste opgave med syg hustru

Offentliggjort

På Facebook deler den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard en rørende beretning om, hvordan det er at være pårørende til en ægtefælle, der kræver pleje døgnet rundt på grund af Alzheimers sygdom.

Flemming Østergaard tager en dag ad gangen.

Akut situation

Forleden blev Inge pludselig dårlig, og Flemming Østergaard måtte ringe efter hjælp.

- Jeg ringede til min uvurderlige læge, Rikke. Hun sad i møder og kunne ikke selv komme, men hun sørgede for, at en akutlæge og en sygeplejerske blev sendt hjem til os. De kom hurtigt og tjekkede Inge - professionel hjælp, præcis som det skal være, fortæller han.

En stor opgave

Hverdagen kan dog være hård og krævende.

- Jeg skal nogle gange tælle til ti, når humøret er helt i bund. Og ja indvendigt kan jeg tænke: Det er fandme op ad bakke, det her! Jeg har haft mange store opgaver i mit liv, men det her er den største.

De små stunder

Midt i alt det svære finder han stadig lyspunkter.

- Når hun smiler, tager min hånd og hvisker et stille “tak”. I de øjeblikke ved jeg, hvorfor jeg kæmper. Og jeg kæmper gerne – for hende.

Powered by Labrador CMS