Robinson vender tilbage: Her er deltagerne

Robinson Ekspeditionen vender tilbage mandag med 22 nye deltagere, der skal udfordres med ø-livet.

Udgivet Opdateret

Danmarks hårdeste reality-program er tilbage. Robinson Ekspeditionen 2019 har premiere mandag, og igen er det Jakob Kjeldbjerg, der kaster de 22 deltagere ud for diverse opgaver – foruden at de også har til opgave at overleve på den øde ø.

Det handler dog stadig om at være den ene, som til sidst kan løfte trofæet og modtage gevinsten på 500.000 kroner.

I galleriet ovenfor kan du blive introduceret til programmets deltagere.

Naturen bider fra sig

I årets omgang af Robinson Ekspeditionen er 22 deltagere klar til at tilbringe tiden på en ø.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Denne gang er øen placeret i det azurblå hav omkring Filippinerne, hvis natur ikke blot er smuk for øjet, men også for sindet.

Det er bare ikke sikkert, at det netop er det, deltagerne kommer til at opleve. For i Robinson Ekspeditionen viser naturen sig oftest som en hård modstander.

44 lange dage

Det der på papiret hjemmefra så ud som en strategi til at overleve ekspeditionen, viser sig måske ikke at du i praksis.

Der skal i hvert fald viljestyrke til at klare sig igennem den 44-dage lange ekspedition.

Blandt de mange deltagende er der både taktikere og stærke overlevere, men der er også garanti for sult, gråd og intriger i Robinson Ekspeditionen.

To ligeværdige hold er i hvert fald klar til at indtage øen for at overleve.

Robinson Ekspeditionen kan ses hver mandag klokken 20.00 på TV3.

Powered by Labrador CMS