Robert Hansen dømt for vold

Skal fire måneder i fængsel

Udgivet Opdateret

Skuespiller Robert Hansen er skyldig i to voldelige overfald mod ekskæresten Nynne Larsen.

Det har en domsmandsret ved Retten på Frederiksberg afgjort onsdag.

Robert Hansen er blevet idømt fire måneders fængsel for to forhold.

Ved det første forhold har han slået Nynne Larsen i hovedet med knyttet næve, mens han ved forhold to har slået hende i hovedet med en guitar.

Nægter sig skyldig

Robert Hansen har nægtet sig skyldig. Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af sagen.

Sagen startede oprindeligt med tre forhold, men det tredje forhold blev fjernet fra sagen, da dommeren og de to domsmænd afgjorde, at det allerede er blevet behandlet ved en domstol i Spanien.

Det tredje forhold drejede sig ligeledes om vold mod Nynne Larsen.

Robert Hansen er onsdag blevet idømt fire måneder fængsel for vold mod sin ekskæreste.
Robert Hansen er onsdag blevet idømt fire måneder fængsel for vold mod sin ekskæreste.
Powered by Labrador CMS