Racer-prins bedst blandt ‘de gamle’

Prins Carl Philip vendte tilbage til racerbanen med stor succes.

Udgivet Opdateret

Nøjagtig som det er tilfældet med prins Joachim, har også svenske prins Carl Philip ‘benzin i blodet’. Han er kæmpe fan af baneræs og har selv været aldeles aktiv som kører. De seneste knap to år har dog holdt pause for i stedet at hellige sig sin familie.

Artiklen fortsætter under videoen

Lørdag den 18. juli var han så endelig tilbage bag rattet i en racerbil. Det skete da han deltog ved de første to afdelinger i den svenske ‘Porsche Carrera Cup’, der blev afviklet på racerbanen i Falkenberg . Det var en for ham aldeles ukendt klasse, men det skulle vise sig ikke at være nogen hindring for succes. Det skriver Expressen.

I galleriet over artiklen er der en række fotos fra prinsens dag på racerbanen.

Prinsen, som deltager i mesterskabet Master Cup, der er for kørere over 40 år, og som afvikles som ‘et løb i løbet’, sluttede som nummer ni i begge afdelinger. Men det skulle vise sig at være rigeligt. Det rakte nemlig fint til at komme øverst på podiet ved præmieoverrækkelsen for ‘de gamle’.

Det er ikke første gang Carl Philip stryger helt til tops på banen i Falkenberg. Det var også her han tog sin første og hidtil eneste sejr i serien Scandinavia Touring Car Championship. Det skete tilbage i 2015.

Resultatet betyder, at prins Carl Philip nu fører Masters Cup med 42 point efter den første konkurrence-weekend.

Powered by Labrador CMS