Prinsesse ramt lige i hjertet

Fornemme royale ord med på vejen til fire mænd, der løber i den gode sags tjeneste.

Udgivet Opdateret

Britiske prinsesse Eugenie har delt en rørende hyldest på sin Instagram-profil. Den er dedikeret til fire unge mænd, der i den gode sags tjeneste er igang med at tilbagelægge turen fra Liverpool til London på ‘løbeben’. Det er en strækning på knap 400 kilometer og sker i bestræbelser på at skaffe økonomiske midler til institutionen James’ Place – et center for selvmordstruede mænd. Det skriver Hello Magazine.

“I dag ønsker jeg at fremhæve disse inspirerende mænd, der er midt i et 240 miles langt løb fra Liverpool til London. Det svarer til lidt over en maraton hver dag i otte dage,” skriver prinsessen blandt andet i opslaget, der kan ses længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Netop James’s Place har en særlig plads i prinsesse Eugenies hjerte. Det blev oprettet af Clare Milford Haven til minde om sin søn, James Wentworth-Stanley, der var en nær ven af prinsessen. Han tog sit eget liv i en alder af 21 år tilbage i 2006.

“De unge mænd har påtaget sig denne enorme udfordring for en sag, der er ekstremt tæt på mit hjerte. James ‘Place tilbyder livreddende støtte til mænd i selvmordskrise. Siden det første center åbnede i Liverpool i 2018, har de støttet over 300 mænd i deres mørkeste øjeblikke. Disse fyre løber nu for at hjælpe med at finansiere åbningen af ​​endnu et James’ Place i Hackney, London,” skriver Eugenie videre i opslaget, der er krydret med et foto af hendes fire helte.

Hun nævner også, at netop selvmord blandt britiske mænd under 50 år hører til de hyppigste dødsårsager for mænd i aldersgruppen. Desuden, at den rette støtte kan bidrage til at rette op på denne uhyggelige kendsgerning.

Powered by Labrador CMS