Mette-Marit trodser sine syge lunger

Den norske kronprinsesse sætter lungerehabilitering på pause

Offentliggjort

Norske kronprinsesse Mette-Marit blev tilbage i 2018 diagnostiseret med den kroniske sygdom lungefibrose. 

– Jeg har i en del år haft helbredsproblemer, og nu ved vi mere om, hvad det bunder i. Det gør, at min arbejdskapacitet vil variere, sagde hun dengang.

I rehabilitering hele oktober

Sygdommen har siden den gang desværre udviklet sig i negativ retning.

Og i september afslørede kongehuset, at kronprinsessen i hele oktober måned vil gennemføre en én måned lang lungerehabilitering et 'hemmeligt' sted i Norge.  

Torsdag valgte hun dog -  for en bemærkning - at sætte rehabiliteringen på pause. 

Kronprinsesse Mette-Marit ses her i Oslo Domkirke torsdag aften

I ganske fin form

Her var hun nemlig, sammen med kronprins Haakon, til stede ved en aftenmesset i Oslo Domkirke i forbindelse med Den Norske Kirkes  undskyldning til homoseksuelle.

Det afslører kongehuset i et opslag på Instagram.

Og at dømme ud fra en serie billeder i opslaget, var det en kronprinsesse i ganske fin form, der dukkede op.   

Powered by Labrador CMS