Nikolai er angiveligt smuttet

Den nu 26-årige greve er vendt tilbage til sit 'andet hjem'

Offentliggjort

Grev Nikolai er tilsyneladende endnu engang vendt tilbage til Sydney, Australien, hvor han og kæresten Benedikte Thoustrup i 2023 flyttede til i forbindelse med deres studier. 

Og som de af flere omgange har besøgt og opholdt sig i siden.

Min anden hjemby

Det mere end antyder greven i en såkaldt 'story' på Instagram, hvor man ser et foto af Sydney Tower.

"Tilbage i min anden hjemby," skriver han i opslaget. 

Intet om Benedikte

Det fremgår ikke, om han har et specifikt ærinde i den australske millionby - eller om Benedikte er rejst med.  

Hun afslørede i øvrigt tilbage i august, at hun havde fået nyt fuldtidsjob, og at det er med base i Danmark.

Grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup ses her under modeugen i København tidligere på året

 

Powered by Labrador CMS