Prinsesse: -Dybt fra vore hjerter vil vi takke

Prinsesse Eugenies coronasyge svigerfar er hjemme igen efter hospitalsindlæggelse og en lang kamp for sit liv.

Udgivet Opdateret

Dronning Elizabeths barnebarn, prinsesse Eugenie, er ikke i tvivl. Det britiske hospitalsvæsen har reddet hendes svigerfars liv. Det skriver hun i et rørende videoopslag på Instagram, som du kan se længere nede i artiklen.

Se opslaget længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Prinsessens 71-årige svigerfar, George Brooksbank, blev syg i midten af ​​marts og indlagt på hospitalet, hvor han tilbragte fem uger i respirator. Efterfølgende blev han overført til en afdeling med speciale i hjertebehandling af mennesker, der har overstået coronavirus.

Han var på et tidspunkt så svag, at den nærmeste familie fik besked på, at de skulle forberede sig på det værste.

“Jeg vil gerne takke alle på Brompton Hospital for det, I har gjort. I reddede min svigerfar. George er kommet hjem og han er så glad og kalder sig selv for mirakelmanden,” skriver hun blandt andet i opslaget.

“Dybt fra vore hjerter vil vi takke alle for det, I gør. For at risikerer jeres egne liv, så vi andre kan føle os trygge,” fortsætter hun.

Prinsesse Eugenies familien har været dybt involveret i coronavirus-krisen. Både hun selv og hendes søster, prinsesse Beatrice, har som frivillige støttet op om det nationale sundhedspersonale  og deres mor, Sarah Ferguson, har stiftet fonden ‘Sarah’s Trust, der har bidraget med flere end 150.000 donationer under krisen.

Powered by Labrador CMS