Medina vender tilbage til 'X Factor'
Popstjernen gæster fredagens liveshow og bliver hyldet med sine egne sange
Når fredagens liveshow i 'X Factor' løber over skærmen, bliver det med Medina helt centralt i programmet.
Temaet er nemlig 'Spil noget med Medina', og derfor skal de fem tilbageværende deltagere fortolke sange fra den 43-årige popstjerne, som også selv gæster studiet i Brøndby.
Det skriver ALT.dk.
Optrådte i finalen
Det er første gang i 12 år, at Medina vender tilbage til 'X Factor', hvor hun senest optrådte i finalen i 2014.
- Det er altid en ære, når andre har lyst til at synge mine sange. Jeg mærker det dybt og er meget taknemmelig. For mig har det lige stor værdi, uanset hvem der synger det, siger Medina.
Medina kommer ikke kun til at høre sine sange i nye fortolkninger.
Seerne kan også glæde sig til en original optræden fra den danske popstjerne, når hun gæster TV 2-programmet fredag aften.
Medina har tidligere også været forbi den græske udgave af 'X Factor', hvor hun i 2010 optrådte i finalen med den engelske version af 'Kun for mig'.