Kongeligt besøg i Norge: 'En ubehagelig oplevelse'

Belgisk kongehusreporter lægger ikke fingrene imellem

Offentliggjort

Kongehusreporteren Wim Dehandschutter, der er ansat ved mediet 'Het Laatste Nieuws', er blandt de belgiske journalister, der har dækket kong Philippes og dronning Mathildes statsbesøg i Norge. 

Blandt andet i forbindelse med gallamiddagen på slottet i Oslo tirsdag aften.

Og i følge Nettavisen beskriver han i en artikel, hvordan han her var vidne til "et ubehageligt statsbesøg i Norge'.  

"Bag de påtvungne smil og den kongelige protokol skjuler der sig en familie i frit fald," skriver han blandt andet - med henvisning til den dybe krise det norske kongehus befinder sig i lige nu. 

Et ekstremt splittet billede

Wim Dehandschutter nævner også, at det aldrig har været en mulighed for det belgiske kongepar at aflyse statsbesøget.

Desuden, at medlemmerne af den norske kongefamilie ikke har andet valg en bare at smile og lade som om, at alt er i den skønneste orden. 

"Det skabte et ekstremt splittet billede under mødet mellem de belgiske og de norske kongelige," slår han fast. 

Kong Harald ses her holde tale til ære for det belgiske kongepar ved gallamiddagen på slottet i Oslo tirsdag aften.
Powered by Labrador CMS