Prinsesse deler foto af sit kæmpe ar

Dronningens barnebarn er ikke bleg for at vise, at også kongelige kun er sårbare mennesker.

Udgivet Opdateret

Alle kan få brug for hjælp. Også de kongelige. Det er for eksempel britiske prinsesse Eugenie et godt eksempel på. Hun fik stillet diagnosen ‘skoliose’ – eller skæv ryg – i en alder af blot 11 år.

Hun blev opereret for sin lidelse og er på ingen måde bleg for at vise det ar, der kom ud af operationen. Det skete blandt andet ved hendes bryllup, hvor hun bar en kjole med dyb udskæring i ryggen og nu har hun gjort det igen med et billede i et Instagram-opslag. Anledningen og billedet vender vi tilbage til lidt længere nede i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Hun har også ifølge Royal Central tidligere talt om sin lidelse og det markante ar operationen efterlod. Blandt andet i et interview med The Telegraph i 2018.

”Jeg tror, ​​ar er som minder, der fortæller en historie på din krop og som minder dig om, hvor stærk du måtte være,” sagde hun dengang.

Anledningen til at hun nu igen tager ordet og viser sit ar, er International Scoliosis Awareness Day, der har til formål at stille skarpt på skoliose og de problemer og udfordringer tilstanden stiller folk, der lider af den, overfor.

“I dag er International Scoliosis Awareness Day. Jeg vil bare dele mit ar og dermed opmuntre alle derude, der har gennemgået noget, der ligner. Lad os være stolte af vores ar!” skriver hun i opslaget, der blev delt den 27. juni.

Prinsessen opfordrer også andre med ar til at ‘tagge’ hende på de sociale medier, så hun kunne dele deres historier og eventuelle fotos.

I The Telegraph interviewet fra 2018 forklarede Eugenie også om de mange følelser og bekymringer, der gik igennem hende, da hun som 11-årig fik besked om den nødvendige operation.

“Vil jeg være i stand til at dyrke sport, hvordan kommer jeg til at se ud og kommer jeg bagud i skolen?” var nogle af de tanker, jeg gjorde mig, fortalte hun til mediet.

I dag er prinsesse Eugenie kommet sig fuldstændig og forventes ikke at skulle have yderligere kirurgiske behandlinger for sin skoliose.

Powered by Labrador CMS