Prins Philip nærmer sig vild rekord
Hertugen af Edinburgh kan den 10. juni fejre 99 års fødselsdag som en af de længst-levende kongelige gennem tiderne.
Prins Philip, hertugen af Edinburgh, kan i dag den 10. juni fejre 99 års fødselsdag. Dermed er han en af historiens længst-levende medlemmer af den britiske kongefamilie. Det skriver blandt andet Hello Magazine.
Artiklen fortsætter under videoen
Men hertugen, der har været gift med dronning Elizabeth II i 72 år, må dog foreløbig ‘nøjes’ med tredjepladsen.
Han overgås nemlig i alder af såvel sin svigermor, dronning Elizabeth, ‘The Queen Mother’, og Prinsesse Alice, hertuginden af Gloucester.
The Queen Mother – eller på dansk dronninge-moderen, er den næstlængst levende i familien. Hun døde den 30. marts 2002 i en alder af 101 år og 238 dage efter at have levet et aktivt, offentligt liv helt ind til et par måneder før hun gik bort. Iøvrigt blot syv uger efter, hun havde mistet sin yngste datter, prinsesse Margaret.
Den længstlevende er prinsesse Alice, hertuginde af Gloucester, der døde den 29. oktober 2004 på Kensington Palace. Hun blev født den 25. december 2001 og var således 102 år og 309 dage, da hun gik bort.
Også prins Philips hustru, den siddende monark, rangerer højt. Dronningen kunne fejre 94 års fødselsdag den 21. april og dermed er hun nummer seks på listen.
Dronningen og hertugen af Edinburgh er under coronakrisen bosiddende på Windsor Castle, hvor de forventes at markere prisens 99 års fødselsdag i helt private rammer.
Hertugen trak sig tilbage fra sine officielle pligter i en alder af 96 år i august 2017.