Tidligere OL-helt sigtet for spritkørsel

Den nu 57-årige OL-guldvinder er blevet sigtet for at have kørt påvirket

Offentliggjort

OL-guldvinder Mary Lou Retton blev tidligere på måneden anholdt for spirituskørsel i den amerikanske delstat West Virginia.

Det  skriver People baseret på retsdokumenter,

Den 57-årige tidligere atlet blev anholdt den 17. maj for at køre påvriket af alkohol eller stoffer og blev løsladt mod en personlig kaution på knap 10.000 kroner samme dag. 

Sjælden sygdom

Retton, der er kendt som den første amerikanske kvinde til at vinde en guldmedalje i individuel allround gymnastik, blev anholdt næsten to år efter en alvorlig sygdomsperiode med en sjælden form for lungebetændelse. 

Hendes datter, McKenna Kelley, delte i oktober 2023, at Retton var indlagt på intensivafdelingen og kæmpede for sit liv.

Ingen kommentar

Trods indsigten i retsdokumenter har mediet ikke fået en kommentar fra guldvinderen selv. 

Tidligere har hendes datter meldt ud, at hun var så syg, at hun var tæt på at dø.
Powered by Labrador CMS