Kongehuset: Kommer aldrig tilbage
Det er umuligt at genskabe kronprinsesse Mette-Marits gamle mailkonto
Den mail-konto kronprinsesse Mette-Marit benyttede i forbindelse med sin kommunikation med den dømte seksualforbryder, nu afdøde Jeffrey Epstein, findes ikke længere.
Nu bekræfter det norske kongehus overfor Aftenposten, at det faktisk er blevet forsøgt at genskabe den.
Men det kan ikke lade sig gøre.
- Der er foretaget undersøgelser af muligheden for at gendanne e-mailkontoen og dens indhold. Vi har modtaget bekræftelse fra leverandøren på, at dette ikke er muligt, oplyser Simen Løvberg Sund, kommunikationsrådgiver ved hoffet, til Aftenposten.
Dermed tyder det på, at der er spørgsmål om kronprinsessens relationer til Jeffrey Epstein, offentligheden aldrig vil få svar på.
Det vil kongehuset ikke svare på
Det er tidligere kommet frem, at kontoen, der blev brugt for 12-15 år siden, var blevet slettet.
Kongehuset har dog ikke ønsket at svare på, hvorfor eller hvornår, det er sket.