Prins Nikolai er ikke den eneste kongelige fotomodel

Kongelige fotomodeller - dem er der faktisk en del af. Også i det monegaskiske fyrstedømme og i det svenske kongehus har royale familiemedlemmer poseret foran kameraet som fotomodeller.

Prins Nikolai sprang i februar ud som den kongelige fotomodel for modelbureauet Scoop Models, der allerede har delt nye billeder af den unge prins. Foto: Vianney Le Caer/Scanpix
Prins Nikolai sprang i februar ud som den kongelige fotomodel for modelbureauet Scoop Models, der allerede har delt nye billeder af den unge prins. Foto: Vianney Le Caer/Scanpix
Udgivet Opdateret

Til stor overraskelse for mange var prins Nikolai, der er søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, på catwalken som model for modehuset Burberry i februar.

Kort tid efter annoncerede Scoop Models, at den 18-årige royale dansker var tilknyttet modelbureauet.

Prins Nikolai er dog ikke den første kongelige person, der har kastet sig ud i en karriere som model.

Svensk prinsesse på catwalken

Ovre på den anden side af Øresund har prinsesse Sofia af Sverige poseret i bikini foran kameraet som glamourmodel, mens hun stadig var den borgerlige Sofia Hellqvist, inden hun giftede sig royalt med prins Carl Philip i sommeren 2015.

Charlotte Marie Pomeline Casiraghi, hvis morbror er fyrstedømmet Monacos regent, fyrst Albert, er også model.

Den 31-årige royale monegasker har blandt andet været kampagnemodel for modegiganten Gucci og har indtaget flere forsider på forskellige modemagasiner.

Modellens mormor er eksdronning

Grækenlands eksdronning Anne-Marie, der er dronning Margrethe yngste lillesøster, har også et barnebarn, der er model.

21-årige Maria-Olympia gik således modeshow for det italienske modehus Dolce & Gabbana i sommeren 2016.

Vi har samlet et lille galleri af andre kongelige og royale, der sikkert også kunne gøre det som modeller, hvis ikke de var… …kongelige.

Klik på billedet over artiklen for at se de dejlige billeder.

Powered by Labrador CMS