Prins Henrik tog initiativ til dansk udgave af Verdensnaturfonden

Afdøde Prins Henrik bekymrede sig om miljø og natur.

Det gjorde han så meget, at han den 15. maj 1972 satte 35 indflydelsesrige personer stævne på Fredensborg Slot til et konstituerende møde om WWF Verdensnaturfonden.

Det resulterede i oprettelsen af den danske afdeling af Verdensnaturfonden.

Prins Henrik var præsident for den danske afdeling af WWF, og det bragte ham på en del rejser i embeds medfør.

En af hans rejsepartnere var tidligere generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

Fantastisk god til relationer

Hun mener, at prins Henrik var vigtig for at udbrede organisationens budskab.

– Han havde en fantastisk evne til at skabe relationer. Det betød blandt andet, at folk rigtig gerne ville lytte til ham, siger Gitte Seeberg.

– Det var vigtigt i Verdensnaturfonden, fordi han kunne sætte vigtige ting på dagsordenen i lande, hvor vi havde svært at klare det selv. Han var god til at sætte ting i perspektiv, og på den måde var han rigtig hjælpsom.

Har ofte rejst med Henrik

Gitte Seeberg var generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i otte år.

Hun skyder på, at hun var afsted på seks-syv længere rejser med prins Henrik.

Hun peger også på prinsens humoristiske sans som en vigtig del af arbejdet i organisationen.

– Han var rigtig god til at socialisere og bruge humoren som afvæbnende våben, hvis gemytterne gik højt, siger Gitte Seeberg.

Ikke for fin til at gå i køkkenet

– Han har ved en del lejligheder hjulpet med at fundraise. Han har blandt andet optrådt i et pandakostume til et arrangement – til stor morskab for forsamlingen. Han ikke for fin til noget.

Han var heller ikke for fin til at hoppe i køkkenet, hvis maden, der blev serveret, ikke var god nok, fortæller Gitte Seeberg:

– Engang var vi på et hotel, hvor han ikke syntes, at maden var god nok. I stedet for at beklage sig over maden, så gik han i køkkenet for at lære kokkene at lave omeletter.

— — —

PRINS HENRIKS BLÅ BOG:

* Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.

* Den næstældste af i alt syv søskende. To brødre og to søstre lever endnu: Étienne de Monpezat, Jean Baptiste de Monpezat, Francoise Bardin og Cathrine de Monpezat.

* 1950 student fra gymnasiet i Cahors, Sydvestfrankrig.

* 1952 student fra Hanois franske gymnasium.

* 1952-57 studier i jura og statskundskab på Sorbonne, Paris.

* 1957 studier i kinesisk og vietnamesisk.

* 1959-62 værnepligt, blandt andet ved infanteriet i Algeriet.

* 1962 ansat ved det franske udenrigsministeriums Asien-afdeling.

* 1963-1967 ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.

* 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke med Margrethe, der dengang var tronfølger. Herefter fik han navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark.

* I 2005 tog han titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i familien. I forbindelse med sin pensionering i 2016 vendte han tilbage til sin gamle titel, prins Henrik.

* Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969).

* Farfar til otte børnebørn.

* Ud over dansk og fransk talte han engelsk, kinesisk og vietnamesisk.

* I 1974 købte han og dronningen Château de Caix i Cahors i Frankrig. Slottet er også regentparrets sommerresidens og ligger tæt på prinsens barndomsegn. I 2015 blev salg og produktion af vin bortforpagtet.

* Prins Henrik har udgivet flere digtsamlinger og bøger. Blandt andet bogen “Skæbne forpligter”. Han har desuden sammen med dronningen udstillet værker på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Kilder: Kongeligt Leksikon, “Skæbne forpligter” (erindringsbog skrevet af prins Henrik).

— — —

FAKTA OM PRINS HENRIKS SYGDOM

Prins Henrik, der er født Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, er født i Frankrig i 1934.

Han blev i 1967 gift med Margrethe, der på det tidspunkt var tronfølger.

Fem år senere, i 1972, blev Margrethe dronning.

Læs her om prins Henriks seneste sygdomsforløb og demensdiagnose:

* Juli 2017:

Prins Henrik bliver opereret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han bliver opereret i højre lyske og får en ballonudvidelse i højre bækkenkar.

Operationen bliver foretaget som følge af forsnævringer på pulsårerne, der også er kendt som åreforkalkninger. Prinsen er indlagt i omkring en uge i forbindelse med indgrebet.

* August 2017:

Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet efter tiltagende smerter i højre ben. Smerterne er eftervirkninger fra operationen i juli, som ellers forløb efter planen.

Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb.

Han er indlagt i lidt mere end en uge.

* September 2017

Kongehuset meddeler, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.

En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meldte ud, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.

* Januar 2018:

Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet. Indlæggelsen sker i forlængelse af sygdom opstået i Egypten.

* Februar 2018:

Prins Henrik bliver undersøgt for en tumor i venstre lunge. Den viser sig at være godartet, oplyser kongehuset 2. februar.

En uge senere, fredag den 9. februar, lyder meldingen fra kongehuset, at prins Henriks tilstand er alvorligt forværret.

Kronprins Frederik har derfor afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege, og er på vej til Danmark.

Siden fredag den 9. februar har hele familien – inklusive syv af otte børnebørn – besøgt prins Henrik ved sygelejet på Rigshospitalet.

Tirsdag den 13. februar har Kongehuset så meddelt, at prins Henrik er blevet overført til Fredensborg Slot, hvor han – som det skrives – ”ønsker at opholde sig i sin sidste tid”.

Ifølge samme pressemeddelelse forholder det sig således, at… ”prinsens tilstand forbliver alvorlig”.

Tirsdag den 13. februar klokken 23.18 dør prins Henrik – han blev 83 år.

Kongehuset meddeler onsdag den 14. februar 2018, at der er officiel landesorg en måned frem – til onsdag den 14. marts 2018.

Kilder: Ritzau, kongehuset.