Død af hjernekræft

James Foley blev 71 år gammel

Offentliggjort

Den højt anerkendte Hollywood-filminstruktør James Foley, der ikke mindst er kendt for at have instrueret to film i "Fifty Shades of Grey"-trilogien, er gået bort.

Han døde tirsdag efter en lang og hård kamp mod kræft i hjernen.

Det skriver blandt andet TMZ.

Instruerede for Madonna

James Foley startede sin karriere i midten af 1980'erne med filmen "Reckless" og blev senere kendt for at instruere musikvideoer for blandt andet pop-ikonet Madonna. 

Han opnåede international anerkendelse med filmen "Glengarry Glen Ross" og har også arbejdet på serier som "Billions" og "House of Cards". 

Havde ny serie på vej 

Ifølge IMDb arbejdede han op til sin død på en serie om Ronald Reagan og Mikhail Gorbachev, skriver TMZ.

James Foley blev 71 år gammel. 

James Foley
Powered by Labrador CMS