Første ord efter dronningens indlæggelse
Nu taler dronningen efter svigermors indlæggelse
Dronning Mary besøgte fredag Bornholm - dagen efter, at dronning Margrethe blev indlagt på Rigshospitalet.
Sådan skriver Billed-Bladet.
Stor beundring
Under besøget på klippeøen besøgte hun Nyreforeningens Dialyseklinik, hvor hun mødte dialysepatienter og fik indsigt i livet med en nyresygdom.
Dronning Mary udtrykte stor beundring for klinikkens tilbud, som giver nyresyge mulighed for at tage på ferie og samtidig modtage behandling.
Godt tilbud
- Der er meget, der gør indtryk, men det er et virkelig godt tilbud fra Nyreforeningen, som giver nyresyge mulighed for at tage på ferie og få deres behandling imens. Det er en fantastisk klinik med en smuk beliggenhed, så det føles som ferie, og de kan få et afbræk fra hverdagen, fortalte hun til TV2 Bornholm.
Hun kunne desuden fortælle, at hun var glad over at dronning Margrethe er i bedring - man forventer, at hun bliver udskrevet i løbet af weekenden.
