Annonce
Præsidenten blev fornærmet over hans bog
Det har haft store konsekvenser for forfatter Alaa al-Aswany at udgive sin roman om oprøret i Egypten i 2011.
Annonce
Kuglerne føg om ørerne på den verdensberømte egyptiske forfatter Alaa al-Aswany, da han i 2011 sammen med titusinder af andre egyptere var samlet på Tahrir-pladsen i Kairo for at demonstrere mod præsident Hosni Mubarak under Det Arabiske Forår.
Alaa al-Aswany er en af Egyptens mest populære og internationalt anerkendte forfattere og står blandt andet bag bestselleren “Yacoubians hus”.
Artiklen fortsætter under videoen
Annonce
Men i de 18 dage, han befandt sig på Tahrir-pladsen i 2011, var han ligesom alle andre.
Han spiste, drak og kæmpede med de andre demonstranter. Han så kvinder og mænd, som han netop havde talt med, blive skudt af snigskytter og dø for øjnene af ham.
Alaa al-Aswany kalder dagene på Tahrir-pladsen for de vigtigste i sit liv, og i år har han udgivet romanen “Jeg løb mod Nilen”, som handler om tiden op til og under oprøret i 2011.
Romanen følger en række karakterer, som er inspireret af personer, som den verdensberømte forfatter selv mødte, og bogen handler om håb og hykleri, klasseskel og magtmisbrug, frihedstrang og kærlighed.
Men det har haft store konsekvenser for Alaa al-Aswany at udgive “Jeg løb mod Nilen”.
Fornærmelser
Romanen har fornærmet den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi, og Alaa al-Aswany er blevet sagsøgt af Egyptens militærdomstol og lever nu i eksil i New York.
Men Alaa al-Aswany understreger han, at det ikke har været hans motivation at skrive en politisk roman, der kritiserer det egyptiske styres ageren under oprøret i 2011.
– Jeg havde længe tænkt, at jeg ville skrive en roman om mine egne oplevelser under revolutionen. Ikke af politiske årsager, for det er i mine øjne ikke litteraturens opgave.
– Min motivation var at præsentere nogle karakterer og beskrive den menneskelige smerte, som skete under og på grund af revolutionen, siger han.
Forudså problemerne
Alligevel var Alaa al-Aswany tidligt i skriveprocessen klar over, at romanen ville få personlige konsekvenser for ham og hans familie.
– Jeg kan huske, at jeg sagde til min hustru, da jeg havde færdiggjort andet kapitel, at jeg var meget glad for romanen, men at vi nok blev nødt til at forlade Egypten.
– Jeg fortalte hende, at vi ikke kunne blive i landet, efter romanen var udkommet. Og jeg fik ret, siger han.
Før det kom dertil, skulle Alaa al-Aswany dog først og fremmest finde et forlag, der ville udgive romanen, og det var svært nok i sig selv – på trods af at hans tidligere bøger har solgt hundrede tusinder kopier på verdensplan.
Alaa al-Aswany sendte først romanen til sit forlag i Egypten.
– Min forlægger læste romanen og sagde: “Det her er den bedste roman, du nogensinde har skrevet. Men hvis jeg udgiver den, bliver vi sendt i fængsel”.
– Jeg svarede, at det var jeg villig til. Men det var han ikke, fortæller Alaa al-Aswany.
Flere sagde ned
Derefter gik den verdensberømte forfatter til endnu et forlag i Egypten og fire forlag i Libanon, som alle takkede nej.
– For forlag i Egypten handler det om risikoen for at komme i fængsel, mens det for forlag uden for Egypten handler om risikoen for at miste vigtige markeder.
– Det egyptiske styre har en alliance med Golf-landene, så hvis en forlægger udgiver en bog, der fornærmer den egyptiske leder, så kan han ikke sælge bøger på bogmesser i Golf-landene. Det er mange penge at gå glip af, forklarer Alaa al-Aswany.
Efter seks nej’er tog han kontakt til endnu et forlag i Libanon, som var villige til at udgive romanen. Men kort efter udgivelsen begyndte Alaa al-Aswany at mærke konsekvenserne.
“Jeg løb mod Nilen” blev bandlyst i hele den arabiske verden bortset fra Marokko, Tunesien og Libanon.
Præsident Sisi og hans folk forbød ham at optræde på tv og undervise på det kursus i litteratur, han havde kørt i næsten tyve år.
Alaa al-Aswany blev også forhindret i at skrive sin faste spalte i Egyptens største privatejede avis.
– Jeg havde en kontrakt på avisen, hvor der blandt andet stod, at mine tekster skulle udgives på bagsiden med en bestemt skriftstørrelse. Men pludselig blev der ansat en ny chefredaktør, som brød kontrakten og placerede mine tekster inde i avisen med en meget lille skriftstørrelse, og det kunne jeg ikke leve med.
– Jeg ved, at det var en måde for styret at få mig til at stoppe med at skrive på og få det til at ligne, at det var min egen beslutning, siger han.
Opfandt love mod ham
I marts 2019 blev der startet en militærretssag mod Alaa al-Aswany, hvor han står anklaget for at have fornærmet præsident Sisi, den egyptiske hær og den egyptiske stat i sin roman.
Anklager, som ikke eksisterer i egyptisk lov, pointerer Alaa al-Aswany.
– Styret har opfundet dem. Jeg har nægtet at stille med en advokat, for jeg vil ikke ankende, at jeg som forfatter kan blive bragt for en militærdomstol. Jeg er ikke i militæret, og jeg har ikke begået militære forbrydelser. Jeg har skrevet en roman, siger han.
Lige nu er Alaa al-Aswany blevet frarådet af sine advokater at rejse ind i Egypten. Han har ikke opholdt sig i sit hjemland i halvandet år og bor nu i New York med sin hustru og sine to døtre.
Hans søn bor stadig i Egypten og underviser i matematik. Sønnen er også skuespiller, men han kan ikke længere få roller på grund af sin fars roman.
Alaa al-Aswany savner Egypten, men han savner ikke det egyptiske styre.
– Alle vil gerne kunne tage hjem til deres land, men det er ikke behageligt at leve under et diktatur. Hver eneste dag minder styret dig om, at du som borger ikke er noget værd: “Du har ingen rettigheder, og vi vil gøre præcis, hvad vi vil”. Det budskab er ydmygende.
– Jeg tror, at alle mennesker i det mindste har brug for at føle, at de er beskyttet af loven. Hvis ikke man har den følelse, kan man ikke være lykkelig, siger han.
På trods af de mange personlige konsekvenser Alaa al-Aswanys roman har haft for ham og hans familie, har han dog aldrig fortrudt, at han har udgivet den.
– Jeg ville gøre det hele om og om igen uden at fortryde eller tøve. Det er en forfatters ære og privilegie at kunne skrive, hvad man tænker. Det er min rolle, og den vil jeg aldrig gå på kompromis med, siger han.
