-Pludselig svigtede mit syn

Abdel Aziz Mahmouds mand ramt ud af det blå af en blodprop i hjernen

Udgivet Opdateret

TV-værten Abdel Aziz Mahmoud og hans mand Andreas Gylling Æbelø har været ramt af en meget chokerende hændelse.

Andreas Gylling Æbelø har haft en blodprop i hjernen.

Det fortæller han på Instagram.

Ramte synet

- For fem dage siden kunne jeg - ud af det blå - ikke se til venstre, indleder han beretningen.

Læger på Glostrup Sygehus var hurtigt af den opfattelse, at Andreas Gylling Æbelø havde haft en blodprop i hjernen.

En række undersøgelser bekræftede lægernes anelse.

Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø fik noget af et chok, da det blev klart, at Andreas havde haft en blodprop i hjernen.
Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø fik noget af et chok, da det blev klart, at Andreas havde haft en blodprop i hjernen.

Ilttab i hjernen

Blodproppen er væk, men Andreas Gylling Æbeløs venstre synsfelt er fortsat ramt, fordi han har haft et ilttab i hjernen.

- Jeg er ikke bange. Men jeg er mørbanket, og jeg er klar over, at vejen frem kan blive med omveje og tilbageskridt, skriver han i opslaget.

- Nyd din sommeraften. Og giv min mand et kram, hvis du ser ham - han trænger, afslutter Andreas Gylling Æbelø sit opslag.

Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø blev sammen med Anne Gregersen i august sidste år forældre til datteren, Ava.

Powered by Labrador CMS