Oliver Bjerrehuus breakdancer for at imponere tv-vært

Model og drengerøv Oliver Bjerrehuus er gæst i tredje afsnit af MTV-programmet Ridiculousness.

Oliver Bjerrehuus begynder at breakdance. Pressefoto.
Udgivet Opdateret

I tredje afsnit af MTV-programmet Ridiculousness er gæsten Oliver Bjerrehuus.

Her skal han sammen med tv-stjernen Mattias Hundebøll, modellen Amalie Wichmann og rapperen USO se på de skøreste videoklip fra internettet.

Som tidligere model for blandt andet Giorgio Armani, Calvin Klein og Nautica er Oliver Bjerrehuus ikke bange for, at folk kigger på ham.

Bjerrehuus begynder at breakdance

Så da vært Mattias Hundebøll forsøger at gøre ham pinligt berørt med en video, hvor han danser fjollet til et PlayStation-spil, svarer han igen, som kun Oliver Bjerrehuus kan:

Han begynder at breakdance.

Nærmere bestemt laver han et af breakdancens mest udødelige moves – ormen.

Flere kendte ansigter på vej

Oliver Bjerrehuus er det tredje kendte ansigt, der gæster Ridiculousness, og der er flere på vej.

Der kommer i alt til at være 15 danske afsnit af programmet hen over sommeren.

Så studiet får besøg af en god håndfuld kendte ansigter.

Ridiculousness startede oprindeligt i USA, hvor skateren Rob Dyrdek er vært og har haft besøg at megastjerner som Justin Bieber, 50 Cent og Johnny Knoxville.

Tredje afsnit af Ridiculousness Danmark bliver vist på MTV den 28. maj. klokken 21.

Se Oliver Bjerrehuus breakdance i videoen nedenunder…

Powered by Labrador CMS