Mystik om dronningens kørekort
Dronningen fortsætter kørsel.
Dronning Elizabeths mand Prins Philip var involveret i et trafikuheld for ikke så forfærdelig længe siden. Der er næppe gået manges næse forbi. Han valgte som konsekvens at droppe sin førerret og har dermed lagt bilkørsel på hylden.
I de foregående dage har der floreret en række rygter om, at majestæten selv ville følge trop og droppe at køre sine egne biler ganske som sin mand, men nu tyder noget på, at der ganske enkelt var tale om præmature rygter.
Daily Telegraph skriver i hvert fald, at det ifølge avisens kilder er helt ved siden af. Elizabeth er en habil bilist, der har siddet bag rattet siden anden verdenskrig, hvor hun tog militær uddannelse som chauffør.
Nutildags sker det sjældent, at hun færdes på offentlige veje, og det skulle ifølge de mange mediers rygter være det, som dronningen havde besluttet sig fuldkomment at droppe. Noget tyder nu på, at det er forkert. Når dronningen kører ude “i det fri” er det typisk omkring Balmoral i Skotland og Sandringham i Norfolk.
Sandringham er netop der, hvor Prins Philip var involveret i et sammenstød.
Rent faktisk har Elizabeth trods 70 år som bilist aldrig bestået en egentlig køreprøve. Hun er således den eneste person i Storbritannien, der ganske lovligt tillades at køre uden netop at have bevist sit værd som trafikant ved en køreprøve.