Musicalstjerne har gearet ned

Julie Steincke bruger tid på at mærke efter

Offentliggjort

Julie Steincke har taget et halvt års pause fra arbejdet som optrædende på grund af rygsmerter og andre udfordringer, men er nu tilbage med fornyet energi.

- Det kan jeg varmt anbefale for lige at mærke efter, hvad jeg gerne vil med livet, sagde den 48-årige musicalstjerne ved Reumert-prisuddelingen lørdag aften i Skuespillerhuset.

Hun har tidligere fortalt Kendte.dk, at hun har fundet lindring gennem thaimassage, som hjalp med spændinger, hun har haft siden fødslen.

Mangel på søvn

Julie Steincke har haft godt af at trække stikket fra arbejdet for en periode

Også mangel på søvn på grund af hektisk familieliv med to sønner på seks- og otte år har haft sin indflydelse på beslutningen om at rive stikket ud.

- Jeg opdagede at have lidt for travlt. Den bedste måde for mig at stresse af på er at træne og være sammen med familien. Og en gang imellem få et godt glas vin sammen med tætte veninder, lød det videre.

Pause gav plads 

- Det er nogle gange godt, at ’go back til basic’. For midt vedkommende har jeg det egentlig bedst i konditøj, men også at stå på scenen, forklarede hun.

- Der skal ikke være tvivl om, at jeg nyder at få lov til at fortsætte. Jeg er enorm taknemmelig, og elsker det, fortsatte Julie Steincke, der er gået i skarp træning til musicalen ’West Side Story’ med premiere til november i Operaen.

- Som voksne skal vi også huske at lege. Det er sundt, mente hun.

Powered by Labrador CMS