Mor bekræfter dødsårsag

Det sker i en erklæring, hvor hun samtidig udtrykker sin store sorg over tabet af sin søn

Tidligere på ugen kom den triste nyhed, at den amerikanske skuespiller Billy Miller døde fredag den 15. september, blot et par dage inden han kunne være fyldt 44 år.

Nu bekræfter hans mor, Patricia Miller, at hendes søn tog sit eget liv.

En livslang kamp

Det sker ifølge OK i en erklæring, hvor hun også fortæller, at Billy Miller det meste af sit liv kæmpede mod de psykiske sygdomme bipolar lidelse og depression.

- Han gjorde alt, hvad han kunne for at kontrollere sin sygdom. Han elskede sin familie, sine venner og sine fans, men til sidst vandt sygdommen kampen, og han tog sit eget liv, skriver hun. 

Søg hjælp

Her får du fakta om selvmord og viden om, hvordan du søger hjælp.

2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

 

Store roller

Billy Miller indledte karrieren i 'All My Children i 2007 og fik siden store roller i 'The Young and the Restless' samt 'General Hospital'.

Han medvirkede også i 'Suits', hvor han spillede overfor blandt andet Meghan Markle, der i dag er gift med britiske prins Harry. 

Moderen til afdøde Billy Miller har nu bekræftet, at hendes søn tog sit eget liv.
Powered by Labrador CMS