Model får ribbet smykker til 450 millioner kroner

Familien var netop taget på ferie - så rykkede tyvene ind.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nå man bor i et hus med plus 50 værelser – til en værdi af 630 millioner kroner – er det måske ikke så ualmindeligt også lige at have smykker for 450 af de helt fede i sådant en palæ.

Ifølge Daily Mail var det da nøjagtigt også det, som modellen Tamara Ecclestone, datter af den britiske rigmand og tidligere administrerende direktør for Formula One Group Bernie Ecclestone, havde liggende i sit kæmpepalæ i Kensington i London.

Havde. For ifølge mediet slog tre indbrudstyve fredag til. Og kom derfra med noget af en skat.

Artiklen fortsætter under videoen

De tre tyve er kommet ind i huset via haven og have brugt i alt 50 minutter til at stjæle alle arvingens smykker. Blandet dem et par Cartier-øreringe til til cirka 630.000 kroner.

Det lykkedes tyvene at bryde ind i flere pengeskabe – herefter flygtede de ud gennem et vindue. På trods af en vagt, der var i et rum med overvågning og en gade, der er fyldt med sikkerhed.

Taget på ferie

Hovedpersonen selv var netop taget til Lapland på ferie med sin datter og mand.

Herfra har hun lagt et noget kryptisk opslag på sin Instagram-profil. Et opslag, der ifølge Daily Mail indikerer, at tyveriet har forbindelse til en eller flere med tilknytning til huset og/eller familien.

I det citerer hun fra Lukasevangeliet:

“Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt”.

En talsmand har bekræftet tyveriet. Det samme har politiet.

Ingen er anholdt i sagen.

Powered by Labrador CMS