Mille havde vildt energidrik-forbrug: Så farligt er det

Tirsdagens hovedperson i Luksusfælden, Mille, blev især kendt for at have et højt forbrug af energidrik.

En af dem, der er glad for de koffeinholdige sager, er Mille fra Allerød. Hun medvirkede i tirsdagens afsnit af Luksusfælden, hvor det kom frem, at hun drikker op mod fem styk om dagen. Det, som Fødevareinstituttet beskriver som akut. Foto: TV3
Offentliggjort Sidst opdateret

Fem energidrikke om dagen. Sådan blev 26-årige Mille fra Allerøds forbrug udlagt i tirsdagens afsnit af Luksusfælden. Selv mente hun nu, at forbruget reelt var noget mindre, men uanset hvad, er energidrik noget, man ikke skal tage let på.

Effekterne af de samlede ingredienser i de vanvittig populære drikke som for eksempel red bull og monster energy er et relativt ubeskrevet blad i danske undersøgelser, mens et amerikansk studium har vist, at der er en betydelig påvirking af blodkarrene hos unge mænd, der drikker de koffeinholdige sager.

I Danmark har vi dog meget skrappe regler for fødevarer, og derfor mener en ekspert altså ikke, at man kan overføre resultatet. Det har læge og professor Boye L. Jensen fra kardiologisk forskningsenhed på Syddansk Universitet fortalt DRs faktatjek. 

– Undersøgelsen er foreløbig og derfor for lille, og måler ikke på noget, hvorfra man reelt kan konkludere om sundhedsrisikoen ved energidrikke, siger han.

Det hindrer dog ikke Fødevarestyrelsen i at advare mod drikkene. Til børn. Salget af de opkvikkende energi- og sukkerbomber er firedoblet mellem 2010 og 2016, og for Fødevarestyrelsen handler det om at oplyse forbrugere om, at det store indhold af sukker ikke er børnevenligt. Det samme gælder for koffein, der slet ikke er for børn.

På alle energidrikke, der markedsføres i Danmark, skal der derfor være påsat en advarsel mod, at børn indtager dem.

Kroppens langvarige reaktion på sammensætningen af den megen sukker og koffein er der ikke noget decideret forskning, der belyser grundigt nok. Derfor er det svært at konkludere noget som helst om belastningen af kroppen ved indtag af energidrik. Dog er der intet i en energidrik, som vi har brug for.

– For dem, som har behov for at “være på” i en travl hverdag, er det en nem vej til at få en opkvikkende effekt, men det er ikke en sund vej. Hvis man vil have koffeinens virkning, kan man bare drikke kaffe, forklarer seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Pia Biltoft-Jensen onsdag til Bt.dk. 

Mange energidrikke findes i sukkerfri versioner.

16-årige døde efter indtag

I april 2018 kunne amerikanske KUTV beskrive, hvordan 16-årige David Cripe kollapsede i sin skole med hjerteflimmer. Ifølge vidner havde han forinden drukket en Mountain Dew-sodavand, en kop kaffe og en energidrik – inden for sølle 40 minutter.

– Det gav ham flimmer og arytmi, som i sidste ende gør, at hjertet slog uregelmæssigt. Det forårsagede hans død, sagde den lokale retsmediciner Gary Watts.

Teenageren Henrik, han er fra Norge, var også døden nær, da han som 14-årig skulle til computerspil-fest. Et såkaldt LAN-party. I den forbindelse var det nødvendigt at holde sig vågen gennem adskillige timer, og til det brugte Henrik energidrikke. I alt ni blev det til.

– Han lå på gulvet i kramper og med fråde ud af munden, sagde Henriks far til norsk TV2. Ved ankomsten til sygehuset var Henrik i kritisk tilstand med svigt i flere organer, blandt andet i nyrerne, der betød, at han begyndte at få vand i lungerne. I alt tilbragte Henrik 13 døgn på sygehuset, før han var frisk nok til at blive udskrevet, skrev TV2.

– Vi har igennem et stykke tid oplevet en stigning i forbruget af energidrikke i vores butikker, og som dagligvarekæde påtager vi os et samfundsansvar. Vi har valgt at lytte til vores kunder og eksperterne på områdets stigende bekymring omkring indtagelse af energidrikke blandt børn og unge. Derfor har vi taget denne beslutning, som er helt i tråd med vores andre initiativer indenfor børne- og ungeområdet, forklarede administrerende direktør for Lidl, Dirk Fust, i en pressemeddelelse.

Et indtag som det, Mille præsenterede i Luksusfælden, betegnes af DTU Fødevareinstituttet som værende akut.

Den megen negative omtale om børns forbrug af energidrik, fik Lidl i Danmark til at reagere. Med udgangen af september besluttede kæden nemlig, at børn ikke skal kunne købe den slags i kædens butikker.

Powered by Labrador CMS