Michael Jordan vinder varemærkestrid i Kina – eller gør han?

Michael Jordan vandt for et år siden det første slag om varemærkerettigheder.

Michael Jordan er blevet offer for kinesiske varemærkekrænkelser. Foto: Brian Snyder/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Den tidligere NBA-superstjerne Michael Jordan og det kinesisk brand Qiaodan Sports Company har siden 2012 været i varemærkestridigheder.

Det skyldes blandt andet fordi ‘Qioadan’ er det kinesiske ord for ‘Jordan’ og har været brugt af kinesiske medier siden 1980’erne for at henvise til basketballspilleren.

Vandt første slag

Selvom Michael Jordan vandt kampen og fik en afgørelse i sagen i december sidste år, så fortsætter kampen efter Qiaodan Sports Company for nyligt har valgt at sagsøge basketballspilleren for omdømmeskader til en værdi af 166.000 dollars.

Michael Jordans sejr i december sidste år er dog en stor lettelse for Jordan såvel som mange andre kendisser og udenlandske firmaer, der også plagieres af kinesiske varemærkekrænkere som Qiaodan.

Udenlandske brands som eksempelvis Apple, Google og New Balance har nemlig haft lignende udfordringer i Kina og tabt millioner af dollars som resultat.

I følge varemærkeeksperterne hos CompuMark er sagen mellem Qiaodan Sports Company og Michael Jordan et stort skridt for amerikanske varemærkeejere, der vil beskytte deres brands i Kina.

Trademark squatting er en stigende form for krænkelse af varemærker i Kina.

Det sker, når varemærkekrænkere registrerer andres varemærker som deres egne i andre lande.

Amerikanske kendisser er udsatte

Og særligt amerikanske kendisser og firmaer er udsatte.

Det skyldes, at man i USA følger et system, hvor et varemærke er beskyttet, så snart det er registreret.

Men det kinesiske system anerkender ikke varemærker, der er registreret i andre lande, og yder kun beskyttelse til dem, der registrerer deres varemærke først i Kina, uanset hensigten bag.

Kinas højesteretsdomstol (SPC) bestemte tilbage i 2015, at navne på offentlige personer ikke længere skulle være tilladt på varemærker.

I følge højesteretsdomstolen ville “offentlige figurer inden for områder som politik, økonomi, kultur, religion og etniske anliggender” ikke blive medtaget i varemærker på grund af den “negative indflydelse”, som det kan medføre.

Alligevel er blandt andet Michael Jordan blevet offer for kinesiske varemærkekrænkelser, og han er en af de kendte, der har taget kampen op mod det kinesiske system.

Kun tiden vil vise, om Jordan også vil sejre i anden runde.

Powered by Labrador CMS