Medina: - Jeg er meget rørt

Deltager-trio optrådte som popstjernen, der så forbløffet til fra dommerbordet i ’Stjerneklar’ på DR

Udgivet Opdateret

Den havde Medina ikke lige set komme.

Sally Lykke Fabricius fra Slagelse, Cindy Chiche, København og Laura Vejlby, Farum sprang ud med superhittet ’Kun for Mig’ i det nye underholdningsprogram ’Stjerneklar’ fredag aften.

Seerne blev vidne til popstjernens store forbløffelse ved dommerbordet, da det skete.

- Det er totalt vildt at se jeres outfit og dansetrin. I hoppede rigtigt meget på scenen, og det gør jeg jo, sagde 40-årige Medina, og fortsatte:

- Jeg blev meget rørt, og har smilet rigtigt meget under jeres optræden, sagde hun oven på den overraskelse, som hun ikke var blevet informeret om, ville komme.

Det var stort

Medina-stjernerne fik dog ikke tilstrækkeligt med SMS-stemmer eller dommeropbakning til at gå videre.

Men deltagerne havde dog fået en på opleveren.

- Det var megafedt at se, hvor overrasket hun blev, sagde Cindy, 25 bagefter til Kendte.dk.

Den mest erfarne optrædende var 18-årige Laura, der deltog i den seneste sæson af ’X Factor’, hvor hun nåede til sixchair.

- Det var også stort at se Medina blev så rørt. Det gjorde oplevelsen endnu federe.

Den sidste af de tre har tit svinget rundt under diskokuglen.

- Medinas musik hører altid til en god bytur, understregede Sally, 25, om sit forhold til popstjernens mange hits.

De tre trioer, der gik videre i forløbet var Amy Winehouse, Bryan Adams og Do Do.

Medina reagerede med forbløffelse fra dommerbordet i ’Stjerneklar’, da en Medina-trio trådte frem på scenen fredag aften.
Medina reagerede med forbløffelse fra dommerbordet i ’Stjerneklar’, da en Medina-trio trådte frem på scenen fredag aften.
Sally, Cindy og Laura optrådte med Medina-hittet ’Kun for Mig’ uden dog at gå videre.
Sally, Cindy og Laura optrådte med Medina-hittet ’Kun for Mig’ uden dog at gå videre.
Medina sidder i dommerpanelet i ’Stjerneklar sammen med Tinus, Nikolas Kawamura og Barbara Moleko.
Medina sidder i dommerpanelet i ’Stjerneklar sammen med Tinus, Nikolas Kawamura og Barbara Moleko.
Powered by Labrador CMS