Marys tale vækker opsigt
Kronprinsessen er blevet rost for sin åbningstale til FN's Menneskerettighedsråd.
Kronprinsesse Mary er blevet rost for hendes åbningstale for FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve, hvor den årlige paneldebat om kvinders rettigheder blev afholdt. Det skriver Royal Central.
Du kan se hele talen i bunden af artiklen.
På grund af coronapandemien blev Mary nødt til at holde talen virtuelt, da Kronprinsessen ikke kunne rejse til Schweiz.
Artiklen fortsætter under videoen.
– Menneskerettigheder stopper ikke når en krise begynder. Graviditeter stopper ikke når en krise begynder. Seksuel og kønsbaseret vold stopper ikke, faktisk, forøges det i kriser, begyndte Mary talen.
Covid-19 krisen rammer kvinder hårdere
I talen sagde Kronprinsessen også, at selvom corona ikke diskriminerer på baggrund af køn, så rammer efterdønningerne af virussen ikke mænd og kvinder lige hårdt.
– Kvinder og piger bliver hårdere ramt af kriser. Deres sårbarhed er unik, de står overfor andre typer af risici og de har ofte ikke adgang til de ressourcer og den hjælp som samfundet tilbyder, forklarede hun.
Ifølge Mary er der en forøget risiko for vold imod kvinder under covid-19 krisen og det har skabt en krise i en krise.
Protektor siden 2010
Mary har været protektor for FN’s Population Fund siden 2010.
Fondens mission er at “skabe en verden hvor hver graviditet er ønsket, hver fødsel er sikker og ethvert ungt menneskes potentiale bliver opfyldt”.
Som en del af hendes rolle som protektor har Kronprinsessen rejst til udviklingslande for at forbedre kvinderettigheder. Hun var for eksempel i Kanya i november, for at være vært for et topmøde om at forhindre vold mod kvinder og børneægteskaber.