Margrethe forlod Marselisborg for en stund

Se billeder af Dronning Margrethe forlade Aarhus Domkirke efter påskegudstjeneste. Dronningen har også haft besøg af Kronprinsen og hans familie i påsken

Udgivet Opdateret

For mange er det sikkert en fast tradition at tage til gudstjeneste i påskedagene.

Det er i hvert fald noget, som Dronning Margrethe ynder at gøre.

På billederne i galleriet ovenfor kan man se dronningen forlade Aarhus Domkirke, efter hun har været til højmesse.

Maler påskeæg med den tætteste familie

Grunden til, at majestæten har valgt at tage til gudstjeneste i Domkirken i Aarhus, er, at hun i øjeblikket nyder påskedagene i selskab med Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary og deres fire børn på residensen på Marselisborg Slot, som ligger i Aarhus.

Blandt andet har kongefamilien hygget sig med at male påskeæg.

Som bekendt er Dronning Margrethe glad for kunst og for selv at male, og det er tilsyneladende en hobby, hun kan dyrke sammen med familien.

I opslaget nedenfor, som Kongehuset har lagt ud på Instagram, kan man se alle syv samlet ude foran slottet.

Domkirken er kongefamiliens sognekirke i julen og påsken, så Dronning Margrethe gæster faktisk flittigt netop denne kirke. Det har hun gjort lige siden sin studietid.

Powered by Labrador CMS