Majestætisk buste: Jim Lyngvild kopierer dronningen

I anledningen af en stor udstilling er Jim Lyngvild i gang med at fremstille en fire meter høj buste af dronning Margrethe.

Jim Lyngvild arbejder på en stor udstilling om den danske royale familie. I den forbindelse laver en fire meter høj buste af dronning Margrethe. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Jim Lyngvild arbejder på en stor udstilling om den danske royale familie. I den forbindelse laver en fire meter høj buste af dronning Margrethe. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Jim Lyngvild har travlt med royale pligter for tiden. Netop nu arbejder han på en stor udstilling om dronning Margrethes royale familie i anledningen af at majestæten fylder 80 år til næste år.

Ved udstillingen er hovedattraktionen en fire meter høj buset af dronning Margrethe, men hun forvolder ham og skulptøren en del problemer.

Udstilling

Til næste år kan dronning Margrethe fejre sin 80-års fødselsdag. I den anledning står Jim Lyngvild bag en kæmpestor udstilling. Lidt af arbejdet med den, har han teaset for på sin Facebook, hvor hans følgere kan se et computerprogrammeret billede af majestæten.

– Det er til en udstilling til næste år om dronning og hendes royale familie. Det er fordi majestæten fylder 80 år næste år. Hovedattraktionen bliver en buste af dronningen i fire meters højde, siger Jim Lyngvild til Kendte.dk.

Men Jim Lyngvild løfter også sløre for, at det vil være muligt at se andre familiemedlemmer fra det danske kongehus.

Problemer med dronninger

Men busten af majestæten giver altså nogle udfordringer.

– Det er en svær opgave at modellere majestæten. Hun smiler eller kniber munden sammen på alle billeder. Jeg kan ikke finde et billede, hvor hun ikke smiler. Det er utroligt med alle de billeder, der er blevet taget af hende, siger Jim Lyngvild og fortsætter:

– Når man modellerer så bruger man mange forskellige billeder fra forskellige vinkler. Men vi forsøger at komme rundt om det ved at sætte billeder sammen.

Ramme rigtigt

Tricket for Jim Lyngvild og grafiker Joachim Jensen er, at de gerne vil have, at busten skal afspejle dronningen helt perfekt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Vi ser jo Margrethe forskelligt. Nogle ser den unge Margrethe, mens andre ser den ældre Margrethe. Vi vil gerne finde det gyldne snit; ikke den 40-årige Margrethe, men heller ikke den 80-årige. Vi forsøger at ramme hende i alle aldre, siger han.

Masseproduktion

Der er håb for de royale fans, der godt kunne tænke sig at have sådan en buste stående derhjemme. Jim Lyngvilds idé er nemlig at producere flere buster af dronning Margrethe.

– Jeg har tænkt, at vi skulle producere busten – ikke i fire meters højde – men omkring 60 centimeter. Så skulle overskuddet gå til et godtgørende formål, siger Jim Lyngvild.

Hemmelig udstilling

Der hersker endnu en del hemmeligt omkring udstilling, og derfor er Jim Lyngvild heller ikke helt villig til at dele for mange detaljer om fejringen.

– Jeg kan sige så meget, at det har noget med en stor bog skrevet af undertegnet, der udkommer til efteråret. Indtil det kører 1000 procent, holder jeg kortene tæt ind til hånden, siger han.

Powered by Labrador CMS