Lodret ordre fra dronningen
Forlanger der øjeblikkeligt sættes ind mod vold og misbrug i sit lands hjem.
Godt nok findes der et folkevalgt parlament i den Sydasiatiske stat Bhutan. Det ændrer dog ikke ved at landets konge har enorm magt.
Det er netop kommet til udtryk i en kongelig befaling.
Artiklen fortsætter under videoen
Kong Jigme Khesar Namgyel Wangchuck har nemlig på vegne af sin hustru, dronning Jetsun Pema, krævet og iværksat, at der med øjeblikkelig virkning sættes ind mod vold i hjemmene.
Det er blandt andet sket via en officiel meddelelse på majestætens Instagram-profil.
Af opslaget fremgår det, at ‘Hendes Majestæt Dronningen er dybt bekymret over udviklingen’.
Befalingen kommer efter, Bhutan den 20. december blev lukket ned for anden gang på grund af corona-pandemien – og på grund af erfaringer.
I forbindelse med den første nedlukning så man nemlig ifølge Royal Central en ganske markant stigning af voldstilfælde i hjemmene i landet.
“Der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at hjælpe enhver person, der udsættes eller føler sig i fare for at blive udsat for vold eller misbrug i hjemmet under den anden nedlukning, der begyndte i dag i Thimphu,” skriver kongen.
Han opfordrer samtidig alle og enhver, der har kendskab eller mistanke til voldsepisoder om straks at indrapportere det.