Lider af stærke smerter

Flemming Krøll støttede sig til krykker – nu skal han opereres i hoften

Offentliggjort Sidst opdateret

Flemming Krøll har haft sin del af helbredsproblemer de seneste år, og det stopper ikke her.

- Min venstre arm vil ikke bevæge sig. Jeg skal til samtale med lægerne i morgen for at høre, om der er tale om en blodprop i hovedet, eller om det er skulderen, der driller, afslørede den 70-årige entertainer og tidligere teaterdirektør til Kendte.dk ved ’Revyernes Revy’ på Bakken i søndags.

Flemming Krøll

Alvorlige komplikationer

Diabetes 2 har medført dårligt blodomløb i benene, og to følelsesløse tæer på den ene fod måtte amputeres amputeres med efterfølgende komplikationer, som han har måttet lide af.

- Men hullerne i foden er helet, så det er gået godt, forklarede han.

Flækket bækken

I oktober sidste år styrtede Flemming Krøll og flækkede bækkenet, så han siden har måttet støtte sig til krykker.

- Lårbensknoglen havde også fået en skade, og alt brusk i hofteskålen er forsvundet. Nu er det knogle mod knogle, og det giver store smerter, forsikrer han.

Operationen er sat til 25. august, og indtil da må han dulme smerterne med medicin.

- Jeg bliver også lidt tungsindig - det er for meget at rende rundt med. Men jeg håber det bedste, lød det fra Flemming Krøll efter et langt sygdomsforløb.

Flemming Krøll må støtte sig til krykker. Her ses han med revykomponist Henrik Baloo Andersen
Powered by Labrador CMS