Legende fundet død i sin bil

Mike McCallum blev 68 år gammel

Offentliggjort

Den jamaicanske bokselegende Mike McCallum, der opnåede at blive professionel verdensmester i hele tre forskellige vægtklasser, er lørdag pludselig gået bort.

Det skriver Daily Mail.

Han blev angiveligt ramt af et ildebefindende i sin bil på vej til et fitnesscenter i Las Vegas og kørte af vejen.

Her blev han senere fundet livsløs, og stod ikke til at redde.

Den første jamaicaner

Mike McCallum, der var kendt som 'The Bodysnatcher' på grund af sin enorme slagstyrke, blev i 1984 den første jamaicaner til at vinde en vm-titel i professionel boksning.

Det skete efter han besejrede irske Sean Mannion i en WBA-titelkamp i vægtklassen junior mellemvægt i Madison Square Garden, New York.

Senere vandt han også WBA vm-titlen i mellemvægt og WBC vm-titlen i letsværvægt. 

I boksningens Hall of Fame

Han blev optaget i International Boxing Hall of Fame i 2003.

Mike McCallum blev 68 år gammel. 

      

 

Powered by Labrador CMS