Laver nyt tv sammen

Selvom nye afsnit af ’Forsidefruer’ er sat på pause, så barsler Amalie og Jackie med noget hemmeligt

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved sidste uges ‘Danish Beauty Awards’ i København ankom Amalie Szigethy og Jackie Navarro med et tv-hold lige i hælene.

Skåler med veninden

- Der er noget på vej, men vi må ikke sige noget. I må bare vente og se, hvad der skal ske, lød det fra Amalie til Nyheder.dk, mens hun tog en skål med veninden i en ordentlig gin-cocktail.

- Vi er så langt, at kameraet stadig følger, fortsatte Amalie uden at ville gå i yderligere detaljer med tv-projektet.

Materiale indsamles

Ved ’Askepot’-musicalen i Tivoli i marts var et kamerahold også til stede med hende, så der indsamles åbenbart materiale til noget stort.

Realitystjernerne kunne dog slå fast, at det ikke handlede om nye afsnit af ’Forsidefruer’.

Ikke på talefod

Amalie har også tidligere udtalt, at hun ikke agter at genoptage sin medvirken i den populære serie, og så er hun heller ikke på talefod med Janni Ree, der også er med.

Uenigheden mellem de to stikker så dybt, at det ikke fremmer sagen med det nuværende hold som medvirkende, hvis nye afsnit af ’Forsidefruer’ nogen sinde igen skulle blive en realitet.

Nyt tv på vej med Amalie og Jackie fra 'Forsidefruer'.
Powered by Labrador CMS