Kronprins og statsminister fejrer fødselsdag

Red Barnet fylder 75 år. I den forbindelse er der onsdag jubilæumskonference.

Udgivet Opdateret

I anledningen af Red Barnets 75-års fødselsdags-konference er der inviteret prominente gæster, der skal sætte fokus på mental sundhed blandt flygtningebørn.

(Du kan se billeder fra dagen i galleriet over artiklen).

Blandt de inviterede er kronprins Frederik, der fortæller om sine oplevelser i Zaatari-flygtningelejren.

Red Barnet skriver på sin hjemmeside, at man støtter både enkelte børn, grupper af børn, forældre og lokalsamfund.

“Vi træner blandt andet børnehavepædagoger i verdens største syriske flygtningelejr, Zaatari camp i Jordan, i at styrke børnene gennem leg, og sammen med vores partnere yder vi psykosocial støtte til børn der er undsluppet væbnede grupper i Sydsudan. I Afghanistan arbejder vi med at styrke unges modstandskraft i forbindelse med projekter, der også har fokus på beskæftigelse og indkomstmuligheder”, står der på hjemmesiden.

Udover kronprinsen deltager blandt andre også statsminister Mette Frederiksen, Rasmus Prehn, Minister for udviklingssamarbejde, Udenrigsministeriet og Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

Derudover er der besøg af Joseph Vos, der er overlevende fra koncentrationslejr: Han var på et af Red Barnets første rekreationsophold i Danmark efter Anden Verdenskrig (1945).

Det er muligt at følge hele dagen via dette video-link.

Powered by Labrador CMS