Kræftsyg Esben Dalgaard i tårer

En tydelig berørt Esben Dalgaard kan fortælle, at han responderer godt på immunterapien, som skal slå den uhelbredelige kræft ned

- Vi forsøger at se positivt på det hele, og det er der ved gud også grund til. Det går godt. Men der er så mange rundt omkring os, hvor det er endnu sværere. Det bliver man selvfølgelig vildt berørt af, siger skuespilleren Esben Dalgaard.
- Vi forsøger at se positivt på det hele, og det er der ved gud også grund til. Det går godt. Men der er så mange rundt omkring os, hvor det er endnu sværere. Det bliver man selvfølgelig vildt berørt af, siger skuespilleren Esben Dalgaard.
Udgivet Opdateret

Skuespilleren Esben Dalgaard blev i foråret erklæret uhelbredeligt syg af kræft.

Den modermærkekræft, som han blev behandlet for i 2012, er vendt tilbage og har spredt sig til store dele af kroppen. Sygdommen er fremskreden i ryg, mave, hals, bryst og flere steder i leveren.

Han modtager immunterapi, og den foreløbige melding er positiv. Det fortæller den tydeligt berørte skuespiller til "Vild med dans - Knæk Cancer" på Det Kongelige Teater i København.

- I og med at det virker, som om at det virker, er det heldigvis en anden situation, jeg ser ind i, siger Esben Dalgaard.

- Det er sådan, at hvis immunterapien ikke havde virket på min situation, havde det været rigtig skidt, siger den 45-årige skuespiller.

"I de bedste hænder"

Hver tredje måned er Esben Dalgaard til kontroltjek på Herlev Hospital, hvor han ikke er i tvivl om, at han er i de bedste hænder.

Leveren, som var hårdest ramt, er næsten kræftfri nu, fortæller han. Men situationen er som at befinde sig i et limbo.

- Ved det første tjek havde jeg en idé om, at jeg enten skulle få en tommelfinger op eller en tommelfinger ned. Jeg fik klart en tommelfinger op, som jeg håbede. Men der var også lidt, som ikke helt var, som det skulle være, og så må man vente til næste gang.

- Jeg tror bare, man må indstille sig på, at det bliver tilværelsen fra nu af. Men det er vigtigt at understrege, at behandlingen virker, siger Esben Dalgaard.

Knæk Cancer

Hvert år dedikerer TV 2 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse uge 43 til "Knæk Cancer"-kampagnen, og det er en hård uge, siger Esben Dalgaard.

Men han er ikke i tvivl om at møde op til "Vild med dans - Knæk Cancer" på Det Kongelige Teater og vise sin opbakning til indsamlingen og sætte fokus på sygdommen.

- Jeg står ikke og græder, fordi jeg har det dårligt. Jeg har det faktisk rigtigt udmærket. Men det er en hård uge, siger Esben Dalgaard, som er tydeligt berørt, og flere gange må stoppe op og sunde sig.

- Vi bliver mindet om det hele tiden. Omvendt – det er jo også det, vi gør i aften - så forsøger man ikke på at fejre kræft, men at skabe så meget fokus på det som muligt, sådan at vi kan få den idiotiske sygdom væk, siger han med tårer i øjnene og viser, at han har taget masser af køkkenrulle med.

Også fokus på mordermærkekræft

Hvert år får 2500 danskere konstateret modermærkekræft ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg kan mærke, at det giver mening at skabe fokus. Mit mål har været at skabe fokus på modermærkekræft. I aften er det kræft generelt, der sættes fokus på, og det er helt fantastisk.

- Men modermærkekræft har status som en lillebror-sygdom til nogle af de store kræftformer, og derfor er det vigtigt, at vi også får sat fokus på den. Det er jeg rigtig glad for, understreger Esben Dalgaard.

Tilbagemeldinger giver styrke

Det er de tilbagemeldinger fra folk, som har søgt læge, efter at han har delt sin historie, der giver ham styrken til at stå frem.

Det giver mening for ham og for hans familie bestående af hustruen Charlotte og døtrene Olivia og Alberte.

- Fra start af har det været vores mål derhjemme, at vi skulle finde en mening i meningsløsheden, og det er det at sætte fokus på at få flere til lægen, siger Esben Dalgaard.

- Grundlæggende prøver vi på at se positivt på tilværelsen og få det bedste ud af det - leve og have det rart og dejligt og nyde de små ting. Nyde leverpostejmadderne. Og det er faktisk rigtigt nok. Den skal man huske på også at glæde sig over at få lov til at smøre.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)

Symptomer påbinyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Symptomer på kræft i blæren

Bløddelssarkomer

Brystkræft-symptomer

Symptomer på brystkræft hos mænd

Symptomer på Bugspytkirtelkræft

Symptomer på Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Hoved-halskræft

Symptomer på Hudkræft

Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)

Symptomer på Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Symptomer på lungekræft

Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)

Lymfekræft i huden (hudlymfom)

Læbekræft

Mavekræft (kræft i mavesækken)

Modermærkekræft

Mundhulekræft

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Nyrekræft

Næse- og bihulekræft

Symptomer på peniskræft

Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Kræft i skeden

Skjoldbruskkirtelkræft

Spiserørskræft

Symptomer på spytkirtelkræft

Symptomer på Strubekræft

Kræft i svælget

Symptomer på Tarmkræft

Testikelkræft

Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Symptomer på Æggestokkræft

Symptomer på Kræft i øjnene

Screening for kræft

null
Powered by Labrador CMS